Til DSL's hovedside
Korpus 2000
blev udarbejdet 2000-2002 af

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Korpus 2000 er nu afløst af
KorpusDK
*NYT WEBSITE HER!
*Om Korpus 2000
*Download
   *Korpora
   *Ordlister
      *Hyppige ord
      *Verber
      *Substantiver
      *Adjektiver
      oBøjningsformer
*Kontakt

uk-flag Summary
de-flag Zusammenfassung


* Printvenlig side

Ordliste over ordformer med oplysninger om ordklasse og bøjning

Download
Tilmeld

Generelt

Denne ordliste er først og fremmest beregnet til eksperter.

Ordlisten indeholder over 80.000 ord, hvor der for hvert ord er oplyst samtlige bøjningsformer, det kan optræde i.

Ordene stammer fra forskellige ældre kilder fra 1980'erne, og deres bøjningsformer er afledt af de oplysninger, som kilderne havde, og suppleret automatisk i en hel række tilfælde. Udvalget er meget bredt og der er en række ord iblandt (fx proprier, okkasionalismer), som næppe vil være relevante. Langt hovedparten er dog ord, der også er optaget i Den Danske Ordbog (DDO). Herudover indeholder DDO også en række andre, især nyere, ord, som ikke er med i listen.

Advarsel: Formerne på listen er ikke kontrolleret for deres korrekthed og overensstemmelse med de normer, som er fastlagt af Dansk Sprognævn.

Listens opbygning

Strukturen i ordformslisten kan illustreres ved følgende eksempel:

*
certifikat
S
2 certifikat
4 certifikats
8 certifikatet
16 certifikatets
32 certifikater
64 certifikaters
128 certifikaterne
256 certifikaternes
Et nyt lemma indledes altid med en asterisk (*) på en linje for sig. På den følgende linje kommer lemmaet i sin grundform, på linje 3 angives ordklassen. Der forekommer flg. ordklasser:

    S: substantiv
A: adjektiv
V: verbum
D: adverbium
F: forkortelse
K: konjunktion
L: lydord
O: pronomen
P: proprium
I: præfiks
Æ: præposition
T: talord
U: udråbsord
X: uidentificeret
Klassen X omfattter de ord, der under den automatiske analyse af kilderne ikke umiddelbart kunne identificeres. Den omfatter især ord, der normalt kun optræder i faste vendinger sammen med andre, fx 'badut' ('springe badut'), 'bero' ('stille i bero'), 'besøgelsestid' ('kende sin besøgelsestid') eller ordgrupper, der optræder som var de ét ord, fx 'au pair'.

Klassen I indeholder ud over egentlige præfikser, fx 'di-', 'eks-', 'fore-' også førsteled i orddannelser, fx 'forenings-', 'forhandlings-', 'formue-'.

Klassen P indeholder proprier (i princippet altså substantiver), men da det nærmest er umuligt at anlægge brugbare selektionskriterier for, hvad der er væsentligt inden for klassen, vil den bære præg af tilfældigheder.

Klassen F dækker først og fremmest over et ortografisk fænomen, for samtlige forkortelser er der i øvrigt genereret genitiver på apostrof-s, mange af dem er dog tvivlsomme.

Efter linjen med ordklasseangivelsen følger de forskellige ortografiske former som ordet kan antage. Formerne er altid angivet med små bogstaver, også når der indgår store bogstaver i den normalt korrekte ortografiske repræsentation. Evt. bindestreger, punktummer (i forkortelser) og mellemrum ('a la') er også udeladt. Alle disse udeladte oplysninger kan dog altid afledes af grundformen.

Oplysninger om bøjningsformer

Hver ortografisk bøjningsform på listen forudgås af et nummer (adskilt fra formen ved et tabulatortegn (ASCII 9)), der oplyser, hvilke bøjningsformer af lemmaet den pgl. ortografiske form kan fortolkes som.

Tallene udtrykker, hvilke bits der er sat i flg. bitmønster:

position 0 1 2 3  4  5  6   7   8   9   10   11   12   13    14    15
værdi 1 2 4 8 16 32 64 128 256 512 1024 2048 4096 8192 16384 32768
Hvis bittene på position 6, 10 og 11 er sat, bliver tallet 64+1024+2048=3136. Til hver position knyttes ordklasseafhængigt forskellige bøjningsformer. De flg. tabeller giver for hver relevant ordklasse de former, der knytter sig til de enkelte positioner i bitmønsteret.

Adjektiver
 1: sg-fk
2: sg-fk-gen (sb-brug)
3: sg-itk
4: sg-itk-gen
5: pl/best'
6: pl/best-gen (sb-brug)
7: komp/adv
8: komp-gen (sb-brug)
9: sup-sg/adv
10: sup-pl/best
11: sup-pl/best-gen (sb-brug)
12: stivnede, fx (til) fulde, (du) godeste
13: adv

Adverbier
 1: positiv
2: komparativ
3: superlativ

Proprier
 1: sg
2: sg-gen

Substantiver
 1: sg-ubest
2: sg-ubest-gen
3: sg-best
4: sg-best-gen
5: pl-ubest
6: pl-ubest-gen
7: pl-best
8: pl-best-gen
9: stivnede, fx (på) tide

Verber
 1: inf-akt
2: pr-akt
3: inf-pass
4: pr-pass
5: præt-akt
6: præt-pass
7: prptc/adv
8: prptc-gen
9: pfptc-itk/adv
10: pfptc-itk-gen
11: pfptc-fk
12: pfptc-fk-gen
13: pfptc-pl/best
14: pfptc-pl/best-gen
15: imper

Pronominer
-substantiviske
    1: nom 2: obl     3: gen
i/r hvad hvad
i/r hvem hvem hvis
ind man en ens
prs jeg mig
prs de dem deres
prs vi os vores
prs I jer/eder jeres/eders
prs den den dens
prs hun hende hendes
prs det det dets
prs De Dem Deres
prs han ham/hannem hans
prs du dig
rec hinanden hinandens
rec hverandre hverandres
rfl sig

-adjektiviske
    4: sg-fk      5: sg-fk-gen 6: sg-itk     7: sg-itk-gen 8: pl                9: pl-gen
dem den (her/der) det (her/der) de (her/der)
dem denne dennes dette dettes disse disses
dem sådan en sådan ens sådan et sådan ets sådan nogen/nogle sådan nogens/nogles
dem hin hins hint hints hine hines
dem sådan sådans sådant sådants sådanne sådannes
i/r hvad for en hvad for et hvad for nogen/nogle
i/r hvilken hvilkens hvilket hvilkets hvilke hvilkes
ind ingen ingens intet intets ingen ingens
ind anden andens andet andets andre andres
ind nogen nogens noget nogets nogen/nogle nogens/nogles
ind en ens et ets
ind mangen mangens mangt mangts mange manges
ind al alt alle alles
ind hver hvers hvert hverts
ind somme
ind enhver enhvers ethvert ethverts
pos sin sit sine sines
pos jer jert jere
pos din dit dine dines
pos vor vort vore
pos min mit mine mines
I mange tilfælde forekommer der yderst usandsynlige el. helt ubrugte (men systematisk mulige) former, således er der for samtlige verber angivet imperativer, 'produce' har således imperativen 'produc', der næppe nogensinde vil forekomme. For mange adjektiver er oplyst (syntetiske) komparationsformer, som kan være ganske meningsløse, fx er der for 'storslået' oplyst komparativen 'storslåedere'. For talordene burde bøjningskategorien ordinalitet være oplyst, men er det ikke. Herudover kan der forekomme en række fejl som følge af automatisk (over)generering af bøjningsformer.